Søg
  • Jobcenterindeks

Faaborg-Midtfyn satser på uddannelse af ledige


Fagbevægelsen har udgivet et nyt jobcenterindeks, hvor man har kortlagt jobcentrenes hjælp til vores ledige.

Faaborg-Midtfyn er den kommune på Fyn, som satser mest på uddannelse, da hele 44 % af aktiveringen af ledige er uddannelse, mens den for eksempel kun er 17 % på Langeland.

Jeg mener, at det er utroligt vigtigt, at de fynske jobcentre satser mere på uddannelse, fordi vi kan se at erhvervslivet har stigende krav til uddannelse og kvalifikationer når de søger arbejdskraft.

Det er især ufaglærte, der står bagest i køen for at få et arbejde, og selvom der er kommet mange nye arbejdspladser, så er der færre jobs til ufaglærte i dag end tidligere, samtidig med at vi står akut og mangler folk med faglærte uddannelser.

Det er faktisk en fantastisk forretning for os alle, at løfte flere ufaglærte til at blive faglærte. Løfter vi f.eks. 2000 flere ufaglærte til faglærte i hele Danmark, så får vi et overskud på 3 mia. kr. i de offentlige kasser viser nye tal fra AE-rådet.

Det er penge som vi kan bruge på velfærd i stedet for overførselsindkomster til ledige.

Susan Bøg Nielsen

Formand, LO Sydfyn +45 2324 2479

Nedenfor er der link til Arbejderbevægelses Erhvervsråds seneste rapport, som påpeger, at løfte ufaglært til faglært, er en gevinst for Danmark.

https://www.ae.dk/publikationer/fra-ufaglaert-til-faglaert-forbedrer-de-offentlige-finanser-0

#nyheder

37 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Sydfyn

Møllergade 56  •  5700 Svendborg  •  Telefon: 30 31 66 64  •  Mail: post@lo-sydfyn.dk