Søg
  • Arbejdsmiljøuge 43

VI SES på Gerritsplads


LO og FTF markerer arbejdsmiljøuge 43 med et gadearrangement på Gerritsplads i Svendborg,

lørdag den 27. oktober 2018.

I tidsrummet mellem kl. 10-14 kan man møde de faglige repræsentanter til en snak om arbejdsmiljø, og hvordan arbejdsforholdene på arbejdspladser i pressede tider, kan medføre fysiske og psykiske gener, bla. træthed, irritation, stress samt sygdom og ikke mindst resultere i fejl og ulykker.

Det er nogle af de ting LO og FTF gerne vil have fokus på – hvordan bliver vi alle bedre til at forebygge og ikke mindst få indflydelse på arbejdspladsforholdene, så alle har et fornuftigt arbejdsmiljø og kan varetage jobbet med god samvittighed.

I en undersøgelse fra 2016 om hvorvidt medarbejder inddrages i beslutninger om eget arbejdsmiljø, viser tallene for stort set alle fag, at svarerne er mellem ”i ringe grad” til ”nogen grad”. Det ville ifølge LO og FTF være dejligt, hvis alle grupper kunne sige” i høj grad” udtaler Dorthe Jørgensen, som er formand for LO Sydfyns kommunalpolitiske udvalg i Svendborg kommune.

Vidste du fx, at ulykker ved manuel håndtering af mennesker og emner omfatter 25 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, og at ulykker ved intern transport – ekskl. trafikulykker – omfatter 7 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker. I en travl hverdag har pauser stor betydning for både sundhed og trivsel. Ligesom kroppen har brug for en pause efter fysisk krævende arbejde, så har hjernen også brug for pauser fra arbejdet. Hvis hjernen ikke får lov til at slappe af, svækkes koncentrationen, og det kan i værste tilfælde medføre stress og udbrændthed.

I dagens anledning er lavet en konkurrence, hvor der er fokus på flere arbejdsmiljø-emner. Fagforeningerne har sponsoreret præmier, og der vil være timetrækning blandt alle, der har besvaret skemaet. Trækning finder sted kl. 11.00, 12.00, 13.00 og kl. 14.00.

I sidstnævnte trækning deltager alle, der har besvaret skemaer i løbet af dagen.

Hovedpræmien er intet mindre end en overnatning med morgenmad inkl. 3 retters menu for 2 personer, sponseret af Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference i samarbejde med Øhavets Lærerkreds.

De faglige repræsentanter glæder sig til en snak med alle forbipasserende på Gerritsplads.

For yderligere oplysninger kontakt kommunalpolitisk udvalgsformand Dorthe Jørgensen på telefon 21 68 98 75.

https://arbejdsmiljodata.nfa.dk/

file:///C:/LO-sydfyn/Rapport-manuel-haandtering%20pdf.pdf

#nyheder #aktivitet

26 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Sydfyn

Møllergade 56  •  5700 Svendborg  •  Telefon: 30 31 66 64  •  Mail: post@lo-sydfyn.dk