Søg
  • Vi skal have flere unge til at vælge en

Til forældrene og lærerne!


Nu er det forældre og ikke mindst lærerne i grundskolen, som skal med på vognen. Analyser viser, at helt op til 72% af forældrene har indflydelse på den unges valg af uddannelse. Målsætningen fra 2015 er, at mindst 25% af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse inden vi når 2020. Procenten på landsplan er nu 19%. Desværre viser statistikken også, at Svendborg kommune er en af de kommuner, som lå over 25% i 2009, men nu er bagud.

Via råd, nævn og udvalgsposter har LO Sydfyns repræsentanter talt for, at Erhvervsskolerne opdateres med udstyr og at arbejdsgiverne sørger for, at der er praktikpladser til dem, der vælger en erhvervsuddannelse.

Det er lykkes langt hen ad vejen. Der kommer til at mangle 70.000 faglærte frem mod 2025. Flere arbejdsgivere har indset, at manglen på faglærte kun kan løses, hvis de selv bidrager med lære- og praktikpladser. Svendborg kommune har taget ansvar, og strammet op på reglerne for lærlinge i deres udbudspolitik.

Erhvervsskolen giver et stærkt afsæt på arbejdsmarkedet. Der er ofte høj jobsikkerhed og en god løn, og ikke mindst gode muligheder for videreuddannelse.

LO appellerer:

Kære forældre og lærere. Der findes mere end 100 forskellige erhvervsuddannelser at vælge imellem. Der er ingen grund til, at alle unge går videre i gymnasiet. Alt for ofte høres ordene ”jeg vidste ikke hvad jeg ville, så fik jeg 3 år på gymnasiet til at tænke over det”.

På Erhvervsskolens grundforløb får unge en bred vifte af uddannelsesmuligheder foldet ud, og kan frit vælge retning indenfor de 4 hovedområder. Mulighederne er uanede – hvis blot vi som forældre og lærere hjælper de unge med, at træffe - det for dem - helt rigtige valg, hvad enten det er et valg mellem 100 forskellige erhvervsuddannelser, Gymnasiet eller kombinationsuddannelsen EUX.

Husk, at LO-fagbevægelsen har et hav af faglærte personer – indenfor mange brancher, som gerne kommer ud til skoleklasserne og fortæller om deres arbejde – det er blot at kontakte LO Sydfyn på telefon 30 31 66 64 og/eller via mail post@lo-sydfyn.dk.

#nyheder

16 visninger

Sydfyn

Møllergade 56  •  5700 Svendborg  •  Telefon: 30 31 66 64  •  Mail: post@lo-sydfyn.dk