Søg
  • Sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre.

Arbejdsmiljøuge


Pressemeddelelse:

Sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre.

Sådan lyder årets slogan i den europæiske arbejdsmiljøuge 43.

LO Sydfyn har også valgt at sætte fokus på arbejdsmiljø og indbyder til 2 arrangementer. Det første finder sted allerede på torsdag den 12. oktober, hvor skuespiller, komiker og foredragsholder Brian Hansen, frækt og karikeret giver eksempler på mødet mellem mennesker og fordomme. Næste arrangement finder sted den 24. oktober og handler om ansattes ytringsfrihed. Her vil advokat og chefjurist Ettie Trier Petersen belyse, hvad det er OK at give udtryk for, uden at det får ansættelsesmæssige konsekvenser, for dem, som ytrer sig om kritisable arbejdsforhold. Det bekymrer LO formand Tonni Hansen, at rigtig mange fagforeninger fortæller, at antallet af medlemmer, som ikke tør ytre sig, stiger. Men de ansatte må og skal ytre sig, blot det er fagligt, sagligt og uden overskridelse af eventuel tavshedspligt siger Tonni Hansen, og han opfordrer alle til at møde op, for at høre mere om dette tema.

Arrangementerne afholdes kl. 16.30, er for alle interesserede og tilmelding kan ske til LO Sydfyn på post@lo-sydfyn.dk eller via telefon 30 31 66 64.

For LO Sydfyn er det meget vigtigt, at give medlemmerne konkrete redskaber, så de selv kan bidrage til et godt arbejdsmiljø på deres arbejdsplads.

Det bekymrer også LO-formand Tonni Hansen, at mange børn og unge kommer til skade på deres arbejde, ofte fordi de ikke er blevet introduceret ordentligt til arbejdet. Derfor tilbyder LO Sydfyn løbende besøg på skoler med elever på 7-10. klassetrin, så eleverne kan høre om arbejdsmiljøreglerne og høre om, hvad de selv kan gøre, for at undgå at ryge i de mange faldgrupper.

Det kan du læse mere om på LO Sydfyns hjemmeside.

#nyheder

5 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Sydfyn

Møllergade 56  •  5700 Svendborg  •  Telefon: 30 31 66 64  •  Mail: post@lo-sydfyn.dk