Tilbud til skoler og uddannelsesinstitutioner
Skoleåret 2011/2012
Download folder som pdf-fil eller læse videre her ...
Nyhed!
Som noget nyt tilbyder LO Sydfyn nu, at komme på besøg på din skole omkring Arbejdsmiljøregler
- helt uden omkostninger for skolen.
Det kræver blot, at I ønsker besøg i 3 klasser samme dag, f.eks. på 7. klassetrin.
Så kommer gæstelærerne ud og fortæller om arbejdsmiljøregler m.v. med udgangspunkt i ”Guide til Fritidsjob”.
Eksperimentariet
Formålet med undervisningen er, at gøre eleverne beviste om, hvordan støj, kemikalier, psykisk arbejdsmiljø og forkert løftestillinger m.v. påvirker et langt (arbejds)liv.
Der sættes fokus på disse 4 temaer via forskellige værksteder, som tager udgangspunkt i forhold som eleverne kan sætte sig ind i.
Løft/ergonomi omhandler bl.a. forhold vedrørende almindelige løft og flytning af forskellige byrder, lette, tunge og mere eller mindre håndterbare, og forhold vedrørende rækkeafstand og arbejdshøjde ved en ”siddende arbejdsplads”.
Støj omhandler bl.a. målinger af forskellige støjkilders støjniveauer og forhold vedrørende støjs, såvel organiske som psykiske, skadevirkninger.
Kemisk værksted omhandler bl.a. nogle forskellige kemiske stoffers virkninger på mennesker og erstatning af farlige stoffer med ikke-farlige stoffer.
Psykisk værksted omhandler almene forhold som, hvordan vi omgås hinanden, og hvordan stærke psykiske oplevelser kan påvirke os i selve situationen som senere hen.
Varighed: 3-4 lektioner
Anbefales til 6., 7. og evt. 8 klasse
Pris: 335,00
UEA 4-5-6
Formålet er at eleverne i henholdsvis 4., 5. og 6. klasse gennem egen oplevelse på et tidligt tidspunkt tilegner sig viden om:
Arbejdsmarkedsforhold, egen identitet, egne muligheder og uddannelsesmuligheder, medansvar for arbejdet med uddannelsesbogen, forskellige livsfærdigheder, forskelle i livsstil og kulturer samt samværsformer.
Gæstelæreren igangsætter et undervisningsforløb i et bestemt tema efter aftale med underviseren.
I et typisk forløb vil gæstelæreren starte, hvorefter der laves elevaktiviteter som brætspil, rollespil, fysiske aktiviteter, samarbejdsøvelser, konkurrencer samt konkrete arbejdsopgaver.
Materialet er overraskende og oplevelsesrigt for såvel elev, lærer som gæstelærer og er baseret på leg (oplevelseselement). Materialet er også meget velegnet til brug i emneuger i forbindelse med det timeløse fag Uddannelse/erhvervs/ Arbejdsmarkedspolitik (UEA).
Herunder kan ses nogle anvendelsesmuligheder:
Tema |
Klassetrin |
Relevante fag |
Arbejdsmiljø |
4.-5.-6. klassetrin |
Dansk, natur/teknik, idræt |
Arbejdsulykker |
4.-5. klassetrin |
Dansk, natur/teknik, idræt |
Sikkerhed |
4.-5. klassetrin |
Dansk, idræt |
Arbejdsmarkedets parter |
6. klasse |
Dansk, matematik, formning |
APV/UMV undervisningsmiljø |
5.-6. klassetrin |
Dansk, historie |
Demokrati |
4.-5. klassetrin |
Dansk, historie |
Hvad er politik/politiker |
6. klasse |
Dansk, historie |
Familiemiljø |
5.-6. klassetrin |
Dansk, formning |
Fritid |
4.-5. klassetrin |
Dansk |
Fritidsjob |
5.-6. klassetrin |
Dansk |
Samarbejde |
5.-6. klassetrin |
Dansk |
Kultur |
4.-5. klassetrin |
Dansk, idræt, husgerning |
Skolekultur |
4.-5.-6. klassetrin |
Dansk, musik, formning, idræt |
Adfærdskultur |
5.-6. klassetrin |
Dansk, historie |
Sundhed |
6. klasse |
Dansk |
Idealer |
5.-6. klassetrin |
Dansk |
Racisme |
4.-5. klassetrin |
Dansk, historie, idræt, geografi |
Mobning |
4.-5. klassetrin |
Dansk, formning |
Samværsmiljø |
5.-6. klassetrin |
Dansk, sløjd, formning |
Uddannelses og jobmuligheder |
4.-5.-6. klassetrin |
Dansk |
Der er mange muligheder som at kombinere de enkelte temaer.
Varighed: 2-6 lektioner efter aftale
Anbefales til 4., 5. og 6. klassetrin.
Pris: fra kr. 335,00
Unge i bevægelse
Består af forskellige moduler, der alle bygger på at inddrage eleverne via kreative undervisningsformer som rollespil, diskussionsspil, spørgeskemaer m.m. med det formål, at eleverne stifter bekendtskab med et eller flere redskaber til at begå sig i de demokratiske spilleregler og øve indflydelse på egen hverdag.
Grundmodulet skal gennemføres først, hvorefter der frit kan vælges blandt de øvrige.
Grundmodul:
En præsentation af det repræsentative demokratis opbygning, herunder introduktion af fagbevægelsen. Eleverne inddeles i grupper og deltager aktivt i et diskussionsspil med spørgsmål fra kategorierne: Arbejde og miljø, Uddannelse, Normer og værdier, Livsstil og sundhed, Demokrati og Rigets stilling.
Varighed: 2-4 lektioner
Anbefales til 7. klassetrin
Sådan vil vi være:
Formålet er at få eleverne til at tage stilling til deres omgangsformer, forhindre psykisk dårligt arbejdsmiljø og mobning med det resultat af få formuleret en samarbejdspolitik / spilleregler for klassen.
Varighed: 4 lektioner
Anbefales til 7., 8., 9. og 10. klassetrin
Vi bygger en arbejdsplads:
Formået er at få eleverne til at formulere konkrete krav til deres arbejdsplads vedr. arbejdstider, miljø, samarbejde, indflydelse på løn og fagforeningens rolle. Efter rollespil og gruppearbejde skal eleverne formulere en liste med værdier der kendetegner et godt arbejde og en god arbejdsplads for dem.
Varighed: 3-4 lektioner
Anbefales til 7., 8., 9. og 10. klassetrin
Demokrati i nærmiljøet:
Formålet er at give eleverne et indtryk af de demokratiske instanser der er i lokalsamfundet. På baggrund af rollekort skal eleverne diskutere i grupper og i plenum blive enige om en handlingsplan for ungdomsbyrådets første leveår.
Varighed: 2-4 lektioner
Anbefales til 8., 9. og 10. klassetrin
Det gør vi selv:
Formålet er at give eleverne redskaber til at blive bedre til at samarbejde og træffe beslutninger der tilgodeser alle. Eleverne skal i mindre projektgrupper arrangere deres lejrtur, ekskursion eller virksomhedsbesøg. Alt praktisk og økonomisk skal planlægges og koordineres mellem grupperne.
Varighed: Afhængig af opgavens omfang
Anbefales til 8., 9. og 10. klassetrin
Pris: kr. 335,00 pr. modul
Sydfyns Bolsjefabrik
Formålet er at introducere eleverne til arbejdsmarkedet, ved at synliggøre indholdet af forskellige jobfunktioner. Herunder udfordrende/spændende jobs samt ensformigt og gentagende arbejde.
Eleverne sættes ind i hvordan man på en fabrik er afhængig af hinanden, og hvis bare et led i kæden svigter, vil fabrikken få problemer. Endvidere fokuserer spillet på arbejdsmiljø samt hvad tillidsrepræsentantens og sikkerhedsrepræsentantens funktion er.
Varighed: Formøde 4 lektioner / spil 7 lektioner
Spillet anbefales til 7. og 8. klassetrin.
Pris: kr. 995,00
Ungdommens Fagforening
Formålet er at eleverne får forståelse for samarbejde og demokrati. Ungdommens fagforening går over to dage.
Første dag kommer gæstelæreren og fortæller om sit arbejde. Derefter kommer eleverne i gruppearbejde. Grupperne nedsættes og benævnes: Miljøudvalget, oplysningsudvalget, ungdomsudvalget, arbejdsløshedsudvalget og formandsudvalget. Eleverne arbejder med disse udvalg frem til generalforsamlingen. Dag to foregår på HK skolen / Hotel Christiansminde. Man møder kl. 8 til morgensang, derefter vil være rund visning på skolen. Herefter fremlægger eleverne deres opgaver. Det vil foregå som en generalforsamling med dirigent og referent. Eleverne skal på talerstolen når de fremlægger. Skolen er vært med mad til frokost. Efter middag vil 2 tillidsfolk eller sikkerhedsfolk fortælle om, hvorfor de er på skolen og hvad de laver på deres arbejde. Dagen afsluttes med en evaluering af forløbet.
Varighed: Formøde 2 lektioner / spil 7 lektioner
Spillet anbefales til 9. og 10. klassetrin.
Pris: kr. 995,00
Øvrige gæstelærerbesøg
Formålet er, at følge op på / indlede et bestemt emne, f.eks. arbejdsmiljøregler i f.b.m. fritidsjob, fagbevægelsens opbygning m.v.
Pris: kr. 85 pr. time
Forældre- og elevmøder
LO’s gæstelærere deltager gerne for at fortælle elever og ikke mindst forældre om arbejdsmiljøregler i f.b.m. fritidsjob eller andre relevante emner.
Pris: Efter aftale, max kr. 85 pr. time
Hvis skolen ønsker det!
LO Sydfyns gæstelærere deltager gerne i skolens lærermøder, teammøder m.v. for at fortælle mere om og eventuelt gennemgå tilbuddene mere konkret med lærerne og vejlederne.
Send en anmodning til LO Sydfyns kontor herom – vi deltager uden beregning i møderne.
LO-materialer, spil og individuelle forløb
kan bestilles gennem Sydfyn på telefon 62 22 19 21 eller via mail til adressen: post@lo-sydfyn.dk. Se også hjemmesiden www.lo-sydfyn.dk. Vi tager imod bestilling af spil for skoleklasser i Svendborg kommune, Faaborg/Midtfyn kommune, Ærø kommune og Langeland kommune.