LO Sydfyn gennemførte foredragsaftenen med psykolog Dorthe Birkmose med ca. 100 deltagere.
Mandag den 7. november 2011 fik de godt 100 fremmødte en god aften med fokus på ondskab, og den onskab som findes i os selv.
Psykolog Dorthe Birkmose forklarede, hvorfor vi alle kan risikere forskellige grader af forråelse, og for at forhindre ondskab, så er vi nødt til at se ondskaben i øjnene og erkende, at det også findes hos os selv.
Ondskaben dukker op i mange variationer. Vi ser hver dag eksempler på krige, tortur og fangelejre. Vi kender alle til grusomhederne under 2. verdenskrig. Men ondskaben findes også langt tættere på os.
I sundhedssystemet bliver personale afsløret i at mishandle de mennesker, der har brug for deres hjælp.
Trivselsundersøgelser på danske arbejdspladser dokumenterer, at mobning er det største problem.
I privatlivet sladrer vi om andre og hygger os med TV-programmer, hvor andre mennesker ydmyges.
De mange tilhørende fik en god aften og stof til eftertanke.